Korsang og hormon-vrimmel

Korsang vinder frem i Danmark. Det er ikke så mærkeligt, at mennesker i alle aldre giver sig til at synge i kor. Man bliver glad. Det ved vi, der synger i kor. Nu har forskerne også fundet evidens for korsangens gunstige egenskaber.

 

Ifølge forskning fra Sahlgrenska Akademin i Göteborg har korsang en synkroniserende virkning. Det får sangernes puls og hjerterytme til at stige og falde på samme tid.

 

Oven i købet påviser tysk og amerikansk forskning, at korsang sætter gang i produktionen af immunglobalin A. Det er et antistof, der øger kroppens modstand mod infektionssygdomme.

 

Og så tilbage til glæden: Den har nemlig ikke blot en psykologisk, men konkret biokemisk årsag og kommer fra de endorfiner, der bliver frigjort, når vi synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin og indgyder en følelse af velvære.

 

Endelig får sang oxytocin-niveauet til at stige. Hormonet, der bliver kaldt kærligheds- eller tilknytningshormonet, bliver også frigjort ved amning og sex og er vigtigt for menneskers tillid til hinanden. Det kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for fællesskab mellem mennesker.  (Foto: Claus Starup)







Fire kor - Pakhuskoret, Egebjergkoret, Triflikoret og Høvekoret - samt slagtøjselever fra Odsherred Musikskole ved H.C. Mogensen sled i dagevis med at forberede den traditionsrige forårskoncert i Den rytmiske Højskoles koncertsal. Og koncerten 2. maj blev igen et publikumsmæssigt tilløbsstykke, hvor veloplagte sangere og musikere gav den gas under Anna Karina Bergs ledelse.