Gennem de seneste par år har Høvekoret fået en gedigen vitaminindsprøjtning. Bare siden koret sidst blev fotograferet i foråret 2022 har en halv snes nye sangere fundet vej ind i Høvekoret. Det er skønt, synes vi gamle høvekorister. Og heldigt nok sætter de nye høvekorsangere lige så stor pris på at være trådt ind i koret.

    Men der kunne lige så godt opstå spændinger og vokseværk. Flere bemærker det spændende ved at begynde i et kor:

    »Skal man sidde i pausen og trille tommelfingre, mens man kikker længselsfuldt efter de andre, som åbenbart hygger sig? Og står man alene og synger ud i et tomrum på en melodi, man ikke kender,« funderer Margrethe Tjalve.

    Connie Rasmussen ser også udfordringerne:

    »Den kultur, koret har bygget op gennem årene, medfører naturligt nok en masse indforståetheder. Det, der gør begyndelsen lidt anstrengende, er, at man prøver at aflure samspillet, om der er et ligeværdigt samvær, eller om nogen er specielt toneangivende.« 

    »Nå, men det er vel overstået, og nu slapper jeg meget godt af,« smiler Connie, der højest af alt vægter sangglæden og at have det fint og muntert sammen.«

    Så hvad skaber egentlig den gode synergi og får de nye høvekorsangere til at udbryde ‘enthusiastisk velkomst’, ‘godt underholdt’, ‘god kor-disciplin’, ‘dejlige sange’ og ‘superdygtig dirigent’?

    Birgitte Steen Hansen husker sit eget møde med koret: 

    »Det er lige efter sommerferien. Da koret mødes, er der stor gensynsglæde, snak og latter. Som ny bliver jeg set af de fleste og får rigtig mange velkommen-hilsner og snakke med de nye kor-kolleger. Dejlig velkomst.« 

 Inge, der nyder at

 synge i kor igen efter

 20 års pause, flankeret 

 af Birgitte og Charlotte

    »Jeg bliver diskret placeret mellem to øvede sangere, som jeg kan støtte mig til og falde ind i de sange, der nu skal læres,« fortæller Birgitte.

    »Der er god kor-disciplin, opmærksomhed, og der er lektier. Der er dejlige sange, superdygtig og pædagogisk dirigent. What’s not to like,« spørger Birgitte og fastslår: 

    »Jeg glæder mig til hver tirsdag eftermiddag.« 

    Margrethe Tjalve:

    »I Høvekoret blev jeg modtaget med stor entusiasme, fik omgående en støttepædagog, der havde nogenlunde samme højde, så jeg kunne høre, hvad hun sang, og som også sørgede for videre overlevering i pausen, så jeg blev godt underholdt. I løbet af fem

minutter var jeg faldet til.«

I

    »Noder til de nye sange blev straks tilvejebragt, nogle af dem endda med tydelige gule streger, så jeg var sikker på, hvilken stemme, jeg skulle synge. Der er en del, der skal læres, men med så god hjælp, går det sagtens,« vurderer Margrethe Tjalve.

    »Men vi iler mod efteråret, og snart kastede forkølelsesbæstet sig frådende over mig som en brølende løve. Efter en dag eller to dryppede jeg som et snebelagt tag i forårssolen, og jeg mindedes en sang fra swingtiden: The drip, drip, drip of the ….«

    »I stedet for det sociale og meget velkommende kor var jeg nu henvist til de udmærkede lydfiler, som korets dirigent Anna Karina har udfærdiget og forsynet os med.«

    »Men så savner jeg Anna Karinas instruktion: ‘Nej, trykket på anden stavelse. Nej, vent’– igen og igen, indtil rytmen sidder i blodet: The drip drip drip…«

    Anne Digholm:

    »Når jeg kører hjem tirsdag aften efter korprøve, har jeg et ansigtsudtryk som cremekongen Ole Henriksens.«

»Jeg har i mange år sunget i et amatøroperakor og blev nysgerrig på Høvekoret efter at have set et Facebook-opslag om koret. Så jeg startede i koret ved sæsonstart 2022, og det er den bedste beslutning, jeg tog der.«

    »Da jeg mødte op, fik jeg en varm og meget imødekommende modtagelse. Snart stod jeg mellem en flok smilende og syngende mennesker og følte mig virkelig velkommen.«

    Anne krydser uden at kny herredsgrænsen hver tirsdag, når hun skal synge i Høvekoret - også selv om der er kor i nærheden af Skibby, hvor hun bor:

    »Men som jeg tænker, når jeg kører fra Hornsherred til Odsherred, så kører man gerne efter noget godt.

    »Jeg bliver så glad af at synge med Høvekoret. Der er naturligvis de skønne sange, men også et vidunderligt fællesskab her.«

    »Og jeg har lært mange ting udover sangen. At stå i koropstilling er ikke altid let, heller ikke at være stille og undgå at forstyrre under Anna Karinas direktion. Men det sparer faktisk en del tid, at der ikke liiige skal ventes på, at alle i koret lytter.«

    »Jeg synes, at vi lyder rigtig godt i Høvekoret, og det er nok, fordi alle er dedikerede og virkelig gerne vil lyde godt.«

    »Så jeg kan kun sige "I love it"«

    Inger Larsen har sunget i kor i mange år og elsker det:

    »Og nu har jeg været heldig at finde Høvekoret i Odsherred. Koret matcher mine ambitioner, og jeg oplevede fra første dag et fint sammenhold og god stemning. Både gamle og nye kormedlemmer tog imod mig med smil og imødekommenhed. I de to år jeg har været med, har Anna Karina, korets dygtige leder, mødt mig med musikalske udfordringer og et alsidigt og spændende repertoire.«

    Høvekorets to yngste medlemmer er 1-sopraner, og både Karina Friemel og Diana Wandahl har fået sangen ind med modermælken, siger de.

    »Jeg synger i kor, fordi jeg elsker at synge, og jeg bliver aldrig træt af det,« fastslår Karina.

    »Det er sundt at synge, og det kan få selv den dårligste dag til at blive god.«

    Karinas korkarriere begyndte, da hun var seks:

    »Det var faktisk før man måtte, men jeg var der jo alligevel, fordi min fem år ældre søster sang i kirkens kor. Da jeg jo kunne alle sangene udenad, sagde organisten, at jeg lige så godt kunne være med. Så i en masse år sang og optrådte jeg i teaterstykker sammen med kirkens kor.«

    »Da vi var nogle piger, som var blevet for gamle til koret, oprettede vi i 2001 vores eget ‘Med på noderne’. Koret eksisterer stadig, og vi optræder med klassisk, rytmisk, pop, spirituals, gospel og viser til bl.a. bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage.«

    Diana Wandahl:

    »Jeg har altid elsket at synge, og det har jeg ikke fra fremmede. Min elskede mormor sang i Nykøbing Sj kirkekor i 50 år, så jeg er vokset op med sang som en naturlig del af min hverdag. Jeg startede også selv med at synge som barn i kirkens børnekor.«

    »Igennem min opvækst, min ungdom og i mit voksenliv, har jeg sunget i forskellige kor, blandt andet i to kor på efterskolen. Det var der, jeg begyndte at få en lille smule selvværd i godt at kunne synge. Og min kærlighed til, når mange stemmer bliver til én, blev stor.«

    Som voksen har Diana også sunget i flere kor, før hun kom med i Høvekoret:

    »Min veninde Karina fik mig med, og jeg må sige, at der bare er en dejlig stemning og en stor respekt for korets stemmer i det kor. Min start har været god, jeg er blevet taget rigtig godt imod og nyder allerede at føle mig som en del af et dygtigt kor med en dygtig korleder.«