Korsang og hormon-vrimmel

    Korsang vinder igen frem i Danmark efter en alvorlig influenza, hvor alle korsangere måtte tage bestik efter, at korsang smitter. Korsang smitter heldigvis også som fænomen, der spreder glæde.

    Efterhånden som befolkningen er blevet vaccineret, og landet åbnet, er glæden ved at synge i kor vendt tilbage. For korsang gør glad. Det har også forskerne fundet ud af.

    Ifølge forskning fra Sahlgrenska Akademin i Göteborg har korsang en synkroniserende virkning. Det får sangernes puls og hjerterytme til at stige og falde på samme tid.

    Oven i købet påviser tysk og amerikansk forskning, at korsang sætter gang i produktionen af immunglobalin A. Det er et antistof, der øger kroppens modstand mod infektionssygdomme.

    Og så tilbage til glæden: Den har nemlig ikke blot en psykologisk, men konkret biokemisk årsag og kommer fra de endorfiner, der bliver frigjort, når vi synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin og indgyder en følelse af velvære.

    Endelig får sang oxytocin-niveauet til at stige. Hormonet, der bliver kaldt kærligheds- eller tilknytningshormonet, bliver også frigjort ved amning og sex og er vigtigt for menneskers tillid til hinanden. Det kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for fællesskab mellem mennesker.             (Foto: Jakob Eistrup)

               Syng dig glad                       Syng dig stærk             Syng dig ind i fællesskabet