Korsang og hormon-vrimmel

    Korsang vinder frem i Danmark. En smitsom influenza fik i et par år korsangen til at dykke, men nu smitter korsang heldigvis igen som et fænomen, der spreder glæde.

    For korsang gør sund og glad, har nu også forskerne fundet ud af.

    Ifølge forskning fra Sahlgrenska Akademin i Göteborg har korsang en synkroniserende virkning. Det får sangernes puls og hjerterytme til at stige og falde på samme tid.

    Oven i købet påviser tysk og amerikansk forskning, at korsang sætter gang i produktionen af immunglobalin A. Det er et antistof, der øger kroppens modstand mod infektionssygdomme.

    Og så tilbage til glæden: Den har nemlig ikke blot en psykologisk, men konkret biokemisk årsag og kommer fra de endorfiner, der bliver frigjort, når vi synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin og indgyder en følelse af velvære.

    Endelig får sang oxytocin-niveauet til at stige. Hormonet, der bliver kaldt kærligheds- eller tilknytningshormonet, bliver også frigjort ved amning og sex og er vigtigt for menneskers tillid til hinanden. Det kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for fællesskab mellem mennesker.             (Foto: Jakob Eistrup)

               Syng dig glad                       Syng dig stærk             Syng dig ind i fællesskabet